Giv livet videre

– Testamentariske gaver til Alpha Danmark

Med en testamentarisk gave til Alpha Danmark er du med til at støtte vores vision om at skabe Alpha-kurser, hvor mennesker frit kan udforske troens store spørgsmål og finde svar og mening i et trygt fællesskab. Vi ser en testamentarisk gave som en dyb tillidserklæring, og vi forpligter os til at bruge det aftryk, du efterlader, til at gøre en varig forskel.

Alpha Danmark er godkendt til at modtage gaver med fradragsret for dig som giver, og vi betaler ingen boafgift. Dette betyder, at hele din testamentariske gave går ubeskåret til vores arbejde.

Sådan opretter du et testamente

Ønsker du at testamentere til Alpha Danmark, er det vigtigt at oprette et fuldgyldigt testamente. Vi anbefaler, at du søger juridisk rådgivning for at sikre, at dine ønsker bliver opfyldt, og at din arv går til det arbejde, du brænder for.

Alpha Danmark har indgået et samarbejde med Dokument 24, en sammenslutning af advokater, der tilbyder gratis oprettelse af testamente, når du vælger at testamentere en del af din formue til en organisation som Alpha Danmark. Dokument 24 tilbyder en online proces, hvor du nemt kan oprette dit testamente og få det tilsendt gratis, så snart Alpha Danmark er inkluderet. Vejledning til underskrift og juridisk gyldighed følger med.